… skal der til for at blive smertefri ?
Det afhænger af:
- hvor omfattende problemet er: Hvis smerten har årsag i et enkelt muskelområde, fx venstre ballemuskulatur eller bagsiden af højre skulder, så er det ofte kun nødvendigt med 2-3 behandlinger. Hvis smerten er dobbeltsidig, vil det ofte kræve lidt flere behandlinger, fordi vi i starten kun kan behandle én side ad gangen.
- om man dagligt overbelaster de muskler som vi behandler: Hvis man fx har ondt i skulderområdet, og i behandlingsperioden har tungt fysisk arbejde, fx som gartner, eller ensidigt arbejde, fx som som laborant, så vil der typisk gå lidt længere tid og lidt flere behandlinger, før man er smertefri.
- om der også er inflammation til stede: Hvis muskelspændingen har medført inflammation i musklens hæfter, som fx ved tennisalbue, så skal der som regel flere behandlinger til.